Annoncer på Google: Sådan bruger du dem

Annoncer på Google - Online Markedsføring - The Online Gurus

Har du undret dig over, hvordan du bruger annoncer på Google, for eksempel så du kan komme øverst på Google med budskaber fra din forretning. Læs mere her om, hvilke annoncer der findes på Google’s søgenetværk.

Du kender dem sikkert allerede. Du søger på Google efter et eller andet, og ovenover de normale organiske søgeresultater, kommer der nogle annoncer. Disse er annoncer på Google, og du kan kende dem ved, at der står “Ad” ud for annoncerne. Se et eksempel nedenfor.

Eksempler på annoncer på Google.
Her kan du se 3 eksempler på annoner fra Google.

Annoncer på Google med almindelige tekstannoncer

Den mest almindelige type annoncer er tekstannoncer, som du også kan se eksempler på ovenover. Hvad disse annoncer på Google indeholder er følgende:

  • Overskrift: Du kan lave på til 3 overskrifter á 30 tegn.
  • Beskrivelse: Du kan lave på til 2 beskrivelser á op til 90 tegn.
  • URL: Husk at sætte den url ind i annoncen, som din annonce skal lede hen til.
  • URL-sti: Du har 2 tekstfelter á 15 tegn. Her kan du blot beskrive lidt mere om, hvor URL’en leder hen, uden at man faktisk kan trykke på linket.

Vi anbefaler, at du har mindst 2 almindelige teksannoncer i én annoncegruppe. På den måde kan du beskrive lidt forskellige budskaber i de forskellige annoncer for at se, hvilke budskaber der virker bedst.

Læs mere om disse annoncer her: https://support.google.com/google-ads/answer/1704389?hl=da

Husk også at tilføje udvidelser til dine annoncer. Læs alt om dem her.

Responsive tekstannoncer

Ligesom med de almindelige tekstannoncer, så er der en anden type annoncer på Google, som hedder responsive tekstannoncer. Denne type annoncer har følgende elementer:

  • Overskrift: Lav op til 15 overskrifter.
  • Beskrivelse: Her har du mulighed for at lave op til 4 beskrivelser.
  • URL: Igen skal du huske at skrive ind den URL, som man skal lande på, når man har klikket på annoncen.

Men hov, er der ikke kun plads til 3 overskifter og 2 beskrivelser i en tekstannoncer, tænker du nok? Og jo, det er rigtigt. Google viser aldrig mere end dette, når annoncer på Google bliver vist.

Men det, der er smart ved de responsive annoncer er, at der bliver cirkuleret mellem de overskrifter og beskrivelser, du har tastet ind i den responsive annoncer. Google’s algoritme tester så de forskellige kombinationer for at se, hvilke kombinationer der fungerer bedst. Smart, ikke?

Vi anbefaler, at du laver mindst 2 almindelige og midst 1 responsiv annonce i én annoncegruppe.

Læs mere om de responsive tekstannoncer her: https://support.google.com/google-ads/answer/7684791?hl=da&ref_topic=3119117

Gode og dårlige responsive annoncer

Men du vil sikkert spørge dig selv, hvad er så et eksempel på en god og en mindre god responsiv tekstannonce? Se hver, hvad Google selv siger.

Så, i forhold til den mindre gode responsive annonce, er der, i eksemplet ovenfor, følgende problemer:

  • Overflødig tekst i overskrifter
  • Færre end fem overskrifter

Sådan løser du problemet:

  • Tilføj flere unikke overskrifter
  • Opdel overskrifterne i mindre enheder (f.eks.: Helt nye damesko i BUTIK -> 1) Helt nye damesko 2) BUTIK

Opkaldsannoncer

En anden annoncetype, der er rigtig god at bruge, hvis opkald har værdi for dig og din forretning, er opkaldsannoncer. Det er annoncer, der bliver vist på lige fod med almindelige annoncer. Derfor bliver din opkaldsannonce også aktiveret, når et af dine søgeord vinder en auktion på søgenetværket. Men hvad består en opkaldsannonce af?

  • To overskrifter
  • Navnet på din virksomhed
  • Dit telefonnummer
  • To linjer med beskrivende tekst
  • En annonceret webadresse
  • En valgfri bekræftelseswebadresse

Men hvordan kan man så spore i Google Ads, når nogle personer, der har klikket på dit telefonnummer fra en opkaldsannonce, også har ringet til dig? Det er her at Google’s viderestillingsnummer kommer ind i billedet.

Google Viderestillingsnummer

Når du opretter Google annoncer som opkaldsannoncer, så skal de selvfølgelig også kunne spores. Google leverer et unikt telefonnummer til dig, der bliver vist med dine annoncer. Når en person ringer til dig, viderestiller Google Ads opkaldet til dit firmanummer. Det betyder, at du nu kan se detaljer omkring dit opkald i Google Ads, for eksempel som en konvertering.

Hjælp fra The Online Gurus

Lyder alt dette en smule for kompliceret, og ved du ikke lige, hvordan du skal oprette disse annoncer på Google, så kan vi hjælp. Kontakt os i dag, og du får 1 times gratis hjælp til blandt andet Google Ads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *