Opnå gratis markedsføring og annoncer for dine produkter gratis på Googles platforme

Opnå gratis markedsføring og annoncer for dine produkter gratis på Googles platforme

Google har annonceret, at det nu er gratis at annoncere for produkter på Googles platforme. På samme måde som Google ikke opkræver penge fra virksomheder eller hjemmesider for at være en del af Google Søgning-indekset, er det nu muligt at blive vist i søgeresultaterne uden yderligere omkostninger for den specifikke forhandler.

gratis markedsføring google ads
Lige nu er gratis markedsføring på Google kun tilgængelig i USA.

Google har foretaget store ændringer og tilbyder nu gratis markedsføring

Normalt skal en webshop eller en forhandler betale for annonceplacering i Google Shopping, men nu melder Google ud, at de vil lade alle, der driver en hjemmeside eller en butik annoncere deres produkter uden at skulle betale for det.

For dig, som forhandler, betyder det, at du nu kan opnå gratis markedsføring, da du herved kan gøre dine forskellige produkter synlige i gratis fortegnelser. Du skal blot sørge for at tilmelde dine eksisterende produktfeeds til programmet for Googles platforme og have et feed linket til Google Merchant Center.

Samtidigt vil betalte annoncer stadig blive vist på de pågældende annoncepladser samt fungere på præcis samme måde, som du kender det i dag. Google har nemlig planer om stadig at opkræve betaling for topplaceringer.

Du skal dog være opmærksom på, at den gratis markedsføring lige nu kun er mulig i USA, men det bliver tilgængeligt i Danmark og andre lande senere på året.

For at få flere webshopejere og forhandlere til at annoncere for deres produkter på Google Shopping samarbejder Google nu også med PayPal. Webshopejere og forhandlere, der allerede bruger PayPal som en betalingsmetode, får derfor også mulighed for at integrere denne metode direkte med Google Shopping.

Det skal du gøre for at få glæde af den gratis markedsføring på Google

Til at starte med bliver du nødt til at vente med tålmodighed til, at dette nye tiltag kommer til Danmark. Google har selv meldt ud, at det bliver tilgængeligt her i 2020 for andre lande end USA heriblandt Danmark.

Men når det endelig bliver lanceret her i Danmark, hvad skal du så som webshopejer eller forhandler gøre?

Gør du allerede brug af Google Merchant Center og Google Shopping-annoncer, og har du tilmeldt dig programmet for Googles platforme, er der stor chance for, at du allerede er kvalificeret til at gå i gang med at annoncere for dine produkter i de gratis fortegnelser. Er dette tilfældet, behøver du typisk ikke at gøre mere. Du skal dog sikre dig, at du har slået funktionen ”Surfaces across Google” til.

Surfaces across Google

Hos Google skriver de, at hvis du ønsker at tilmelde dig, skal du starte med at vælge ”Vækst” og herefter ”Administrer programmer”. Disse faner finder du i navigationsmenuen under ”Google platforme”. Det er ligeledes muligt at tilføje produkter til dit feed, så flere produkter bliver synlige i de gratis annoncer.

 Er du ikke bruger af Google Merchant Center, og vil du være en del af programmet, kræver det, at du tilmelder dig. Der er mulighed for at tilmelde dig Googles platforme, når du går i gang med at tilmelde dig Google Merchant Center samt starter med at oprette dit produktfeed.

google shopping
Skal du i gang med Google Shopping, kan vi hos The Online Gurus hjælpe dig med at komme godt i gang.

Der findes desuden kvalifikationskrav i forhold til at vise og annoncere for dine produkter på Googles forskellige platforme. Vi anbefaler, at du læser kvalifikationskravene grundigt igennem, inden du går i gang.

Kort og godt skal du gøre følgende for at få dine produkter vist under Google Shopping-fanen:

  • Opret en konto hos Google Merchant Center.
  • Importere og registrer dine produkter med et produkt feed du eksportere fra din webshop.
  • Nu kan dine produkter blive vist gratis i Google Shopping.

Hvad kommer det til at betyde for dine eksisterende annoncer på Googles platforme?

Først og fremmest betyder det, at der vil opstå større konkurrence, da der vil være færre betalte fortegnelser tilgængelige. Det kan betyde, at du til at starte med vil opleve et faldende antal klik gennem dine betalte annoncer.

Men det er ikke nødvendigvis dårlige nyheder, da du med tiden vil få mulighed for at promovere et mere komplet produktkatalog. Det vil gøre dig i stand til at generere flere gratis klik til din hjemmeside eller webshop.

Selvom det forventes, at en del virksomheder vil uploade deres produktfeeds for at udnytte den gratis markedsføring, så der vil være mange om buddet, er det stadig et tiltag, som du skal overveje at gøre brug af.

Google Shopping optimering af feed
Det er altid godt at sætte tid af til at optimere dine produkter i din shop, så du også får et optimeret produktfeed, som du kan bruge til Google Shopping.

Med alt dette i tankerne og med de gratis fortegnelser, vil det blive vigtigere end nogensinde at optimere dine produktdata og give så mange oplysninger som muligt til dit feed. På den måde kan du nemmere sikre dig, at din webshop eller hjemmeside forbliver konkurrencedygtig og opnår eksponering.

Har du brug for hjælp?

Står du og mangler hjælp til online markedsføring, herunder annoncering på Google, kan The Online Gurus hjælpe dig. Start med at booke en gratis konsultation for at se, om vi er et godt match.

Bestil Gratis Konsultation