fbpx

Skriv en effektive Google annonce

Skriv en effektive Google annonce

En Google annonce er dem, der bliver vist for de personer, der forhåbentligt vil købe dine produkter og services. Men hvordan laver man en annonce til Google Ads, der virker. Find ud af det her.

Tekstannoncer i Google er dem, som du ser over de organiske søgeresultater i Google. Det er også dem, som koster penge. Men det er der en grund til. Når du ligger øverst på Google, er der større sandsynelighed for, at der er nogen, der klikker på din annonce.

Overordnet set, er der to typer af annoncer, som du kan vælge at lave, hvis du gerne vil arbejde med betalte annoncer i Google – også kaldet Google Ads. Det er henholdsvis responsive annoncer, og så er det udvidede tekstannoncer, som vi vil snakke om først.

Hvad indeholder en udvidet tekstannonce?

En udvidet tekstannonce i Google indeholder følgende elementer:

  • Tre overskrifter a maks 30 tegn
  • To annoncebeskrivelser af maks 90 tegn
  • Et link til din hjemmeside, hvortil du vil føre trafikken fra annoncen til dit produkt eller din service
  • To stier efter din url, så du kan beskrive, hvad indholdet på denne url indeholder. Disse stier er valgfrie, og de bliver ikke koblet på den eksisterende url. Det er kun ment som et visuelt element i annoncen

Har du gamle tekstannoncer i din konto?

Hvis du i dag går ind på Google Ads og opretter en ny tekstannonce, vil den automatisk være en såkaldt udvidet tekstannonce. Men der kan være annoncer i dine kampagner, der forsat er gamle annoncer. Hvis du har dem, er det vigtigt, at du ændre dem til udvidede annoncer. Men kan du gøre med en annonce, når den er udvidet?

  • Tilføje en tredje overskrift
  • Tilføje en anden beskrivelse
  • Bruge op til 90 tegn til hver beskrivelse
Online Markedsføring - The Online Gurus - Webdesign - Webshop - Tekster
Husk at være kreativ, men også strategisk, når du skriver en tekstannonce til Google Ads.

Hvordan laver man en god Google annonce?

Hvad skal en god Google annonce indeholde? Hvordan laver man en annonce, der sælger? Her kommer et par ting, som du skal huske, når du sidder ved tastaturet og skal til at skrive tekstannoncer:

Eksperimenter: Skriv mindst tre tekstannoncer pr. annoncegruppe. På den måde kan du bruge forskellige budskaber i de forskellige annoncer for at se, hvad der virker bedst. Husk at Google Ads automatisk roterer mellem annoncerne så de mest effektive bliver vist oftest. 

Inkluder mindst ét af dine søgeord: Husk at inkludere mindst ét af dine søgeord i din annoncetekst. Dette gør, at dine annoncer bliver relevante for de personer, som finder dine annoncer på søgenetværket.

Fremhæv det, der gør dig unik: Hvis du tilbyder dine kunder gratis forsendelse eller 24-timers support, skriv det i din annonce.

Giv kunderne mulighed for at foretage handling: Hvis du gerne vil have, at kunderne foretager en handling på din hjemmeside, skriv det. For eksempel, køb, ring eller bestil.

Match annoncen til din landingside: Det er vigtigt, at dine landingside indeholder det, der står i din annonce, så personer, der klikker på din annonce ikke bliver overrasket, når de ander på din hjemmeside.

Store eller små begyndelsesbogstaver? Det er ikke tilladt at skrive et helt ord med kun store bogstaver, for eksempel “KØB NIKE SKO ONLINE NU”. Men det er selvfølgelig tilladt at starte hvert ord med stort begyndelsesbogstav. Det, som vi anbefaler, det er, at du starter med stort, når det er stednavne, brands eller vigtige ord, der har særlig betydning for dit budskab. Andre ord, som for eksempel forholdsord, anbefaler vi, at du bare skriver dem med småt. På den måde fremhæver du automatisk de ord, som er mest relevans. Eksempelvis: “Bedste Maler på Sjælland”.

Hver overskrift har en betydning: Som vi nævnte tidligere, er det vigtigt, at hver overskrift har en betydning. Vi anbefaler, at overskrift ét skal indeholde det søgeord, som du gerne vil have at annoncen bliver fundet på. Overskrift to skal indeholde et af dine KPI’er, og overskrift tre skal være en CTA (call-to-action). Se eksemplet nedenfor:

  • Overskrift 1: Bedste Maler på Sjælland
  • Overskrift 2: Prisgaranti på alle aftaler
  • Overskrift 3: Ring & Bestil i dag

Læs også her, hvad Google selv siger om, hvordan man kan skrive effektive annoncer til Google Ads.

Responsive søgeannoncer

Som noget nyt, så har Google Ads også udrullet de såkaldte responsive søgeannoncer i Google Ads. Du har sikkert set dem, når du er inde i en annoncegruppe, og Google Ads selv anbefaler, at du laver disse. Men hvad er en responsiv søgeannonce egentligt?

En responsiv søgeannonce er en annoncetype, hvor du kan tilføje op til 15 overskrifter og fire beskrivelser. Men vent lige. Kan man overhoved få vist så mange overskrifter og beskrivelser på én gang, når ens annoncer bliver vist i Google-søgningerne? Nej, det kan man dog ikke.

google annonce og responsive søgeannoncer
Med responsive søgeannoncer kan du tilføje op til 15 overskrifter og 4 beskrivelser i samme annonce!

Måden, som denne annoncetype fungerer på, det er, at Google Ads-algoritmen tester de forskellige kombinationer af overskrifter og beskrivelser af for at se, hvad der virker bedst. Man kan så se, efter noget tid, hvilke kombinationer, der har fået flest visninger. På den måde bliver flere kombinationer af overskrifter og beskrivelser testet på den målgruppe, som du gerne vil ramme med dine annoncer.

En anden smart ting, som du kan gøre med responsive søgeannoncer, er, at du kan pinne eller fastfryse én eller to af overskrifterne, så de altid bliver vist. Du kan for eksempel fastfryse den eller de overskrifter, der får flest visninger, så de bliver vist hver gang.

Og en anden ting, som Google Ads har gjort, det er, at de har autogeneret disse responsives søgeannoncer for dig på baggrund af dine eksisterende annoncer samt hjemmeside. Disse annoncer kan du se inde i anbefalingssektionen af Googel Ads, og så kan du faktisk, uden selv at sætte et eneste komme, tilføje x-antal responsive søgeannoncer til dine annoncegrupper. Ret smart, ikke. Husk dog lige at læse dem igennem, inden du trykker anvend!

The Online Gurus kan hjælpe dig!

Hvis du vil lære mere omkring ovenstående løsninger, og hvordan det helt konkret kan hjælpe din virksomhed i online markedsføringen, så bestil en gratis konsultationstime hos os.

Tag kontakt til os og hør nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Bestil Gratis Konsultation